Hop til hovedindholdet

Business Viborg logo

Erhvervsklubben: Mission Sund Arbejdsplads v/ Michelle Kristensen


Dato og tid

Torsdag d. 2. marts 2017 kl. 18:30 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 28. februar 2017 kl. 23:55

Sted

DLT Group A/S, Lundborgvej 25, 8800 Viborg DLT Group A/S
Lundborgvej 25
8800 Viborg

Erhvervsklubben: Mission Sund Arbejdsplads v/ Michelle Kristensen


Arrangementsbeskrivelse

Om sundhed, trivsel og arbejdsglæde

Sunde medarbejdere er gladere medarbejdere med langt mere overskud, energi og gåpåmod i hverdagen. Sådan lyder sundheds- og ernæringsekspert Michelle Kristensens hovedbudskab i dette top-motiverende og underholdende foredrag, hvor hun bl.a. trækker på sin brede erfaring fra sit sundhedsskabende arbejde hos en lang række danske og internationale arbejdspladser.

Sundhedspolitikker, fitness i kælderen og frugt i kantinen er gode initiativer, men de gør ikke arbejdet alene. Sundhed på arbejdspladsen tager ifølge Michelle Kristensen altid udgangspunkt i den enkelte medarbejder, som skal føle sig motiveret og kunne se fordelene i at træffe de sundere valg. Michelle giver deltagerne et indblik i fordelene.

Med konkrete eksempler viser hun, hvordan medarbejdere selv med mindre ændringer på vanerne – både i forhold til kost, motion og træning – kan give arbejdsglæden et kæmpe løft.

Samtidig er hun heller ikke bleg for at udfordre de dårlige undskyldninger, og hun står gerne på mål for det budskab, at medarbejdere med sundere vaner også er mere effektive, produktive og i sidste ende mere værdiskabende.

Undervejs i foredraget får deltagerne kendskab til en række af de lavpraktiske anvisninger og øvelser, Michelle Kristensen også anvender på sine meget populære MK Bootcamps, som har været med til at manifestere hende som en af Danmarks absolut førende sundheds- og ernæringseksperter.

Yoga Event
Inden foredraget byder Viborg Idrætsråd på yoga med Kristina Spanggaard, der vil guide deltagerne igennem en lille times yoga, hvor hele kroppen arbejdes igennem i et flow fra den ene stilling til den næste med fokus på at forene åndedrættet med bevægelse.

Timen indledes med en åbningsmeditation og afsluttes med guidet afspænding. Både nybegyndere samt øvede kan deltage, da du vil blive guidet grundigt ind i stillingerne.

Kristina Spanggaard er uddannet yogalærer og tilknyttet Fit Balance og Viborg Idrætsråd.

Medbring selv yogaunderlag eller tæppe - og kryds venligst af, om du deltager i Yoga Event eller ikke

Program:
18.30 Yoga Event v/Viborg Idrætsråd
kl. 19.30 – 21.00 Foredrag v/ Michelle Kristensen

Pris:
Gratis for medlemmer og inviterede af FIT DEAL - Øvrige 200 ekskl. moms.
No-show-gebyr på 300,- ved udeblivelse uden afbud.

Arrangeret i samarbejde med Viborg Idræstsråd og Lederne Midt-Nord

Praktisk info:
Arrangementet foregår i en opvarmet produktionshal - Parkering kan ske langs- og for enden af bygningen, og der vil være skilte med oplysning om indgang til hallen. Der vil ikke være mulighed for omklædning før og efter yoga.





VIBORGegnens Erhvervsråd

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >